søndag den 6. november 2011

Skål.

Lea:
Min mormor har længe været lidt sløj. Det er ikke rigtig noget specielt, nej, haha, hun er jo en ældre kvinde. Ældre kvinder bliver lidt syge nogle gange, men de bliver jo raske igen. Derfor kan min mormor og morfar da ikke se nogen problemer i at flytte fra deres rækkehus i Valby, til en kæmpe villa i Florida. Lidt sygdom skal da ikke forhindre dem i at udleve deres drøm! Søreme nej. Skål! Skål! Skål! De lytter ikke. Vi  kan ikke argumentere med dem. Vi så det komme. Vi udveksler dystre blikke, men kan dog ikke helt undgå at grine lidt, mens vi holder os på hjertet. Skøre mennesker. Vi smågriner, lige indtil telefonen ringer, og min morfar med snøvlende stemme må fortælle, at Lotte er blevet syg. Faktisk rigtig syg. Han fortæller, at hun ligger på insentiv afdeling på et hospital i Florida. Der har hun faktisk ligget i 3 dage. Hendes krop kan ikke optage næring længere. Han forstår ikke rigtig hvad lægerne siger til ham, men det lyder lidt som noget med kræftknude og noget med alkohol misbrug. En operation vil blive udført indenfor de næste 12 timer. En operation ingen rigtig kender risikoen af. Vi venter, udveksler tavs sorg, men piner os selv, fordi vi så det komme. Vi så det komme, og nu er det her, og nu er det for sent.

søndag den 30. oktober 2011

Søndag

Lea:
Mit tomme vandglas er fyldt til randen med snot kleenex og der er to brugte og fugtige håndklæber, - hvoraf det ene har ligget der siden fredag - på gulvet. Mit hår er uvasket og mine lektier ligger spredt ud over min seng. Men dem kan man man ikke se lige nu, for jeg har lagt mig ovenpå dem. Her ligger jeg på maven, i en hvalros inspireret position og brummer tranceagtigt omkvædet af 'It Will Rain' som jeg ellers elsker hader. Ved siden af mig ligger der en hurtigt indsvindende bunke guldkarameller. Det tomme papir smider jeg på gulvet. Da min mobil ringer, ignorerer jeg den.

Det er søndag aften.

fredag den 21. oktober 2011

Winter's Bone

Lea:
Har lige set Winter's Bone. For anden gang. Fuck altså, den er fed. Jeg så den første gang på en forpræmiere. Ja, sådan er bloggerlivet. Bliver hele tiden inviterret til diverse events. Ej, spøg til side, selvom vi får mange gratis ting i forbindelse med vores blog, (...) fik jeg faktisk biletterne gratis på sidste års bogmesse. Som jeg var til, sammen med min mor. Meget fab. Nå, men filmen udkom i februar, men dens præmiere kuliminerede desværre lidt med Black Swan, og det gjorde at den ikke fik så meget opmærksomhed. Men Winter's Bone vandt faktisk et par fancy priser, og var nomineret til endnu mere. Jennifer Lawrence, der spiller hovedrollen, vandt også en pris for...noget. Best Newcoming Talent. Noget. Men alligevel er det som om, at Winter's Bone aldrig rigtig hittede herhjemme i Danmark, og det synes jeg er en skam, da det er en af de bedste film jeg har set længe. Filmen er en rørende potrættering af et fattigt narko-samfund i det mørkeste Canada. Billedligt er den noget af det flotteste, jeg har set nogensinde. Plus, Jennifer Lawrence er afsindig dygtig. Anyway, se den, for guds skyld.

mandag den 17. oktober 2011

Ikea

Lea:
Jeg kan ikke udsætte det mere. Vi, min mor og jeg, har snakket om det længe. Vi har lovet hinanden det længe. Hun har endda flere gange deklameret, at i dag er dagen, hvor vi fik det gjort det - i dag er dagen hvor vi kører i Ikea. Og får købt den der skide bogreol + 2 lamper, som vi har snakker om siden vi flyttede ind for...over et år siden. Men der skete aldrig rigtig noget, andre travle planer kom i vejen. Men i dag er faktisk dagen, hvor vi gør det. Kører i Ikea. Jeg sidder lige nu på min seng, med min håndtaske proppet med saltlakrids, vand og nok panodiler til en dødelig dosis. Jeg husker med gru tilbage, på den tætte stank af børnesved og svenske sjötbullar. Stanken vil omklamre mig, i det øjeblik jeg træder igennem de blå svingdøre og ind i en oplyste hall, hvor kernefamilier og nybagte par tripper rundt med en hvid gulvlampe i den ene hånd, og en 5 kroners softice i den anden. Jeg vil stå et øjeblik paralyseret, mens jeg prøver at fordøje stanken, og det faktum at jeg er her igen. I Ikea, helvedes forport. Selvom jeg svor, efter bruddet på forstadsidyllen, at jeg kun ville have møbeler fra HAY og fra de der små antikvariater på Istedgade, vil jeg stå der igen, præcis som da jeg for 6 år siden skulle have en af de der smarte skrivebords installationer.

I Ikea.

søndag den 9. oktober 2011

Copycat_123

Lea:
Undskyld, Emily Salomon. Jeg ved godt at hele den der '5 ting jeg kan lide for tiden' er din ting.
Men ville det gøre noget, hvis det også var min ting? Vi kunne måske dele? Sådan lidt? Hvis jeg nu siger at jeg elsker dig, og stener din blog flere gange dagligt? Kunne vi så måske ikke?
Nej?
Nå.
Så er det vel nok heldigt, at jeg er anonym, og at du faktisk ikke rigtig kan gøre noget ved det.
...
Her er 5 ting, jeg elsker for tiden. Jeg ved at det interesserer jer, ingen grund til at lade som andet.

1) Sweatre. Hører til vinter. Kan ikke få nok. Har brugt timer (jo, timer) på Asos.com.
2) Efterskole.dk. Overvejer at tage på efterskole næste år, og har i løbet at de sidste uger brugt uhumsk meget tid på diverse test og på at følge efterskole bloggere.
3) Lakrids. I alle afskygninger og i store mængder, anytime.
4) Jul! Ja, i oktober. Ved godt at det er en pengemaskine, tilegnet fede rige mennesker som mig.
Men fårk manner. Det kribler allerede i mig, for at få lov til at købe gaver og æde nougat.
5) Veninder. Dem der giver kram, uden at man skal spørge om et.

Hvad elsker i for tiden?

søndag den 2. oktober 2011

Lea:
Har siddet og stirret på mit tastatur i omkring 5 minutter nu. Føler mig fortabt. Ved ikke rigtig hvordan jeg skal bruge bloggen. Altså, nogen bruger deres blogge som en slags dagbøger. Seriøst, nogen deler virkelig, virkelig meget om deres privatliv. Det er jeg altså ikke helt parat til, selv om jeg får mange opfodringer til at dele mere af mit interessante liv med vores 0 læsere. Nogen er skriver lange, kloge og klummelignende indlæg, andre indlæg der er så korte og uinteressante, at det mest af alt minder om twitter. (Ja, jeg snakker om dig Anne Gadegaard... Sæt dig nu bare ned... Du trækker Bloggers Delight endnu længere ned i sølet)
Men altså...hvad er fedt?
Giv gerne lyd, anonyme læsere (mor?)
Who am I kidding. Ikke engang min mor læser det her.

ARGH.

lørdag den 24. september 2011

Et bankende teenagehjerte i brand.

Lea:
Lørdag eftermiddag. Lektier der skal laves. Værelser der skal ryddes op. Og jeg ved godt at jeg ikke burde. Jeg gentager ordene for mig selv igen og igen. Jeg skal ikke, jeg skal ikke jegskalikke. Det er lamt. Virkelig, virkelig lamt. Og jeg har ikke tid...men alligevel taster mine rystende fingre lynhurtigt den udenadlærte webadresse, uden at jeg har givet dem lov. De 3 et halvt sekund min ældgamle hp bruger på at fordøje denne odre, virker som en evighed. Jeg kigger mig nervøst over skulderen. Endelig dukker skærmbilledet op, og jeg får klikket mig ind i TV shows databasen. Spotter den store poster under 'recommended for you', og dér, ved siden af How I Met Your Mother og True Blood, finder jeg det jeg leder efter. 'Vampire Diaries, season 3'.
Jeg klikker på episode 2, det nye, og tager natbukser på mens der er 'what happened last episode'. Det behøver jeg ikke at se, for jeg har allerede set første episode. To gange.
Endelig begynder afsnittet. Jeg kryber ned under dynen.
Lykke.