søndag den 30. oktober 2011

Søndag

Lea:
Mit tomme vandglas er fyldt til randen med snot kleenex og der er to brugte og fugtige håndklæber, - hvoraf det ene har ligget der siden fredag - på gulvet. Mit hår er uvasket og mine lektier ligger spredt ud over min seng. Men dem kan man man ikke se lige nu, for jeg har lagt mig ovenpå dem. Her ligger jeg på maven, i en hvalros inspireret position og brummer tranceagtigt omkvædet af 'It Will Rain' som jeg ellers elsker hader. Ved siden af mig ligger der en hurtigt indsvindende bunke guldkarameller. Det tomme papir smider jeg på gulvet. Da min mobil ringer, ignorerer jeg den.

Det er søndag aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar