søndag den 6. november 2011

Skål.

Lea:
Min mormor har længe været lidt sløj. Det er ikke rigtig noget specielt, nej, haha, hun er jo en ældre kvinde. Ældre kvinder bliver lidt syge nogle gange, men de bliver jo raske igen. Derfor kan min mormor og morfar da ikke se nogen problemer i at flytte fra deres rækkehus i Valby, til en kæmpe villa i Florida. Lidt sygdom skal da ikke forhindre dem i at udleve deres drøm! Søreme nej. Skål! Skål! Skål! De lytter ikke. Vi  kan ikke argumentere med dem. Vi så det komme. Vi udveksler dystre blikke, men kan dog ikke helt undgå at grine lidt, mens vi holder os på hjertet. Skøre mennesker. Vi smågriner, lige indtil telefonen ringer, og min morfar med snøvlende stemme må fortælle, at Lotte er blevet syg. Faktisk rigtig syg. Han fortæller, at hun ligger på insentiv afdeling på et hospital i Florida. Der har hun faktisk ligget i 3 dage. Hendes krop kan ikke optage næring længere. Han forstår ikke rigtig hvad lægerne siger til ham, men det lyder lidt som noget med kræftknude og noget med alkohol misbrug. En operation vil blive udført indenfor de næste 12 timer. En operation ingen rigtig kender risikoen af. Vi venter, udveksler tavs sorg, men piner os selv, fordi vi så det komme. Vi så det komme, og nu er det her, og nu er det for sent.