søndag den 30. oktober 2011

Søndag

Lea:
Mit tomme vandglas er fyldt til randen med snot kleenex og der er to brugte og fugtige håndklæber, - hvoraf det ene har ligget der siden fredag - på gulvet. Mit hår er uvasket og mine lektier ligger spredt ud over min seng. Men dem kan man man ikke se lige nu, for jeg har lagt mig ovenpå dem. Her ligger jeg på maven, i en hvalros inspireret position og brummer tranceagtigt omkvædet af 'It Will Rain' som jeg ellers elsker hader. Ved siden af mig ligger der en hurtigt indsvindende bunke guldkarameller. Det tomme papir smider jeg på gulvet. Da min mobil ringer, ignorerer jeg den.

Det er søndag aften.

fredag den 21. oktober 2011

Winter's Bone

Lea:
Har lige set Winter's Bone. For anden gang. Fuck altså, den er fed. Jeg så den første gang på en forpræmiere. Ja, sådan er bloggerlivet. Bliver hele tiden inviterret til diverse events. Ej, spøg til side, selvom vi får mange gratis ting i forbindelse med vores blog, (...) fik jeg faktisk biletterne gratis på sidste års bogmesse. Som jeg var til, sammen med min mor. Meget fab. Nå, men filmen udkom i februar, men dens præmiere kuliminerede desværre lidt med Black Swan, og det gjorde at den ikke fik så meget opmærksomhed. Men Winter's Bone vandt faktisk et par fancy priser, og var nomineret til endnu mere. Jennifer Lawrence, der spiller hovedrollen, vandt også en pris for...noget. Best Newcoming Talent. Noget. Men alligevel er det som om, at Winter's Bone aldrig rigtig hittede herhjemme i Danmark, og det synes jeg er en skam, da det er en af de bedste film jeg har set længe. Filmen er en rørende potrættering af et fattigt narko-samfund i det mørkeste Canada. Billedligt er den noget af det flotteste, jeg har set nogensinde. Plus, Jennifer Lawrence er afsindig dygtig. Anyway, se den, for guds skyld.

mandag den 17. oktober 2011

Ikea

Lea:
Jeg kan ikke udsætte det mere. Vi, min mor og jeg, har snakket om det længe. Vi har lovet hinanden det længe. Hun har endda flere gange deklameret, at i dag er dagen, hvor vi fik det gjort det - i dag er dagen hvor vi kører i Ikea. Og får købt den der skide bogreol + 2 lamper, som vi har snakker om siden vi flyttede ind for...over et år siden. Men der skete aldrig rigtig noget, andre travle planer kom i vejen. Men i dag er faktisk dagen, hvor vi gør det. Kører i Ikea. Jeg sidder lige nu på min seng, med min håndtaske proppet med saltlakrids, vand og nok panodiler til en dødelig dosis. Jeg husker med gru tilbage, på den tætte stank af børnesved og svenske sjötbullar. Stanken vil omklamre mig, i det øjeblik jeg træder igennem de blå svingdøre og ind i en oplyste hall, hvor kernefamilier og nybagte par tripper rundt med en hvid gulvlampe i den ene hånd, og en 5 kroners softice i den anden. Jeg vil stå et øjeblik paralyseret, mens jeg prøver at fordøje stanken, og det faktum at jeg er her igen. I Ikea, helvedes forport. Selvom jeg svor, efter bruddet på forstadsidyllen, at jeg kun ville have møbeler fra HAY og fra de der små antikvariater på Istedgade, vil jeg stå der igen, præcis som da jeg for 6 år siden skulle have en af de der smarte skrivebords installationer.

I Ikea.

søndag den 9. oktober 2011

Copycat_123

Lea:
Undskyld, Emily Salomon. Jeg ved godt at hele den der '5 ting jeg kan lide for tiden' er din ting.
Men ville det gøre noget, hvis det også var min ting? Vi kunne måske dele? Sådan lidt? Hvis jeg nu siger at jeg elsker dig, og stener din blog flere gange dagligt? Kunne vi så måske ikke?
Nej?
Nå.
Så er det vel nok heldigt, at jeg er anonym, og at du faktisk ikke rigtig kan gøre noget ved det.
...
Her er 5 ting, jeg elsker for tiden. Jeg ved at det interesserer jer, ingen grund til at lade som andet.

1) Sweatre. Hører til vinter. Kan ikke få nok. Har brugt timer (jo, timer) på Asos.com.
2) Efterskole.dk. Overvejer at tage på efterskole næste år, og har i løbet at de sidste uger brugt uhumsk meget tid på diverse test og på at følge efterskole bloggere.
3) Lakrids. I alle afskygninger og i store mængder, anytime.
4) Jul! Ja, i oktober. Ved godt at det er en pengemaskine, tilegnet fede rige mennesker som mig.
Men fårk manner. Det kribler allerede i mig, for at få lov til at købe gaver og æde nougat.
5) Veninder. Dem der giver kram, uden at man skal spørge om et.

Hvad elsker i for tiden?

søndag den 2. oktober 2011

Lea:
Har siddet og stirret på mit tastatur i omkring 5 minutter nu. Føler mig fortabt. Ved ikke rigtig hvordan jeg skal bruge bloggen. Altså, nogen bruger deres blogge som en slags dagbøger. Seriøst, nogen deler virkelig, virkelig meget om deres privatliv. Det er jeg altså ikke helt parat til, selv om jeg får mange opfodringer til at dele mere af mit interessante liv med vores 0 læsere. Nogen er skriver lange, kloge og klummelignende indlæg, andre indlæg der er så korte og uinteressante, at det mest af alt minder om twitter. (Ja, jeg snakker om dig Anne Gadegaard... Sæt dig nu bare ned... Du trækker Bloggers Delight endnu længere ned i sølet)
Men altså...hvad er fedt?
Giv gerne lyd, anonyme læsere (mor?)
Who am I kidding. Ikke engang min mor læser det her.

ARGH.